top of page

VILKÅR/MEDLEMS BETINGELSER

§1. Medlemskabet:

Et medlemskab er personligt, og kan ikke benyttes af andre end medlemmet. Det er medlemmets ansvar, at Pole Fitness Vejle til hver en tid har medlemmets korrekte kontaktoplysninger.

 

§2. Varighed:

PBS-medlemskaber er løbende medlemskaber, der fortsætter indtil de opsiges i henhold til § 7. Kontante medlemskaber er ikke løbende medlemskaber og ophører automatisk ved udløb af den periode, der er betalt for med mindre det bliver forlænget.

 

§3. Betaling:

Ved oprettelse af et kontant medlemskab forudbetales beløbet og prisen for den samlede aftaleperiode. Ved oprettelse af et PBS medlemskab tilmeldes aftalen PBS, og der betales kontant for perioden fra oprettelsen til første betaling via PBS. Det er medlemmets eget ansvar at sikre, at aftalen er korrekt tilmeldt PBS. Hvis Pole Fitness Vejle er nødsaget til at fremsende indbetalingskort, betales et gebyr efter Pole Fitness Vejle’s gældende takster.(25 kr.) Pole Fitness Vejle er fritaget for moms på holdtræning. Dertil sagt, at når der er tale om privat undervisning eller anden form for individuel træning, vil der blive svaret moms af dette beløb.

 

§4. For sen betaling:

Betales den løbende ydelse ved et PBS-medlemskab ikke til den aftalte tid, udsendes et rykkerbrev til medlemmet og desuden opkræves et rykkergebyr efter gældende takst.

 

§5. Prisændringer:

Prisændringer meddeles individuelt til medlemmet senest 75 dage før prisændringerne træder i kraft. Ønsker medlemmet herefter ikke at opretholde sit medlemskab, som følge af prisændringerne, er medlemmet berettiget til at opsige sit medlemskab efter proceduren i § 7.

 

§6. Bero perioder:

Medlemskabet kan sættes i bero i op til 3 mdr. dette kan ske 2 gange i et kalenderår. Bero perioden skal meddeles på e-mail jf. § 16, hvor du meddeler om bero periodens start- og slutdato, samt dit medlems nummer.

For hver bero-periode betales der gebyr efter gældende takst , hvis man bliver sat i bero mindre end 3 måneder og inden bero-perioden udløber forlænger den, koster det ikke ekstra at forlænge perioden op til de 3 måneder, går man ud over 3 måneder, starter man en ny periode.

Medlemskabet kan kun sættes i bero ved personlig henvendelse i studiet eller via e-mail. I tvivlstilfælde skal medlemmet kunne bevise, at der uomtvisteligt er sket en bero sætning med dato og kvittering fra enten centret eller Pole Fitness Vejle’s e-mail konto.

Sættes medlemskabet i bero efter at den månedlige opkrævning er sendt til betalingsservice (ca. den 15. i hver måned), vil medlemmet blive opkrævet næste måneds betaling for medlemskabet. Denne betaling vil blive modregnet, når træningen genoptages.

 

§7. Opsigelse af medlemskaber:

Trænings medlemskaber kan opsiges med et varsel på løbende måned + 1 måned, opsigelse kan ske via e-mail jf. § 16 eller ved personligt fremmøde i studiet. Opsigelsen er gældende fra modtagelsesdatoen. Såfremt der opstår tvivl om, hvorvidt et medlemskab er opsagt, skal medlemmet kunne bevise, at der uomtvisteligt er sket en opsigelse med dato og/eller bekræftelse fra Pole Fitness Vejles e-mail konto.

Medlemskab af foreningen ophører samtidig med opsigelse af dit trænings medlemskab. Hvis du ønsker at være passiv medlem af foreningen, skal du inden 14 dage fra din opsigelse, giver skriftligt besked om, at du ønsker at fortsætte som passivt medlem. Dette er uden ekstra omkostninger for dig og dit medlemskab fornyes så løbende hvert år til den til enhver tid gældende pris for medlemskab i foreningen.

Opsiges et kontant medlemskab før aftaleperiodens udløb, refunderes beløbet ikke for de uudnyttede måneder.

 

Det er ikke muligt at sætte et medlemskab i bero i en opsigelses periode, og en evt. bero sætning ophæves, hvis medlemskabet opsiges.

 

§8. Umyndige medlemmer:

Er en person under 18 år eller umyndig, kan medlemskab kun opnås, hvis en værge tegner et medlemskab for personen på værgens regning.

Samtidig accepterer værgen også, at evt. ekstra udgifter som f.eks. bøder for manglende fremmøde til hold også vil blive trukket over dennes konto.

 

§9. Helbredstilstand og personskade:

Al træning sker på eget ansvar. Dette gælder, uanset om træning foregår i Pole Fitness Vejle studie eller i forbindelse med et arrangement udenfor studiet (eks. deltagelse i konkurrencer, udendørs fitness eller lignende events arrangeret af Pole Fitness Vejle eller på et Pole Fitness Vejle hold). Et medlem er selv ansvarligt for at være i en helbredstilstand, der tillader deltagelse i aktiviteter hos eller med Pole Fitness Vejle. Pole Fitness Vejle tager heller ikke ansvar for personskader på et medlem, som følge af ulykker eller andre besøgendes handlinger eller mangelfulde handlinger. I øvrigt følges dansk erstatnings ret på området.

 

§10. Værdigenstande:

Pole Fitness Vejle anbefaler, at alle genstande af værdi opbevares i på et sted under træning, hvor du kan se det. Pole Fitness Vejle bærer ikke noget ansvar for tab på grund af tyveri eller tings skade.

 

§11. Ordensregler:

Det til enhver tid gældende ordensreglement samt anvisninger givet af Pole Fitness Vejle’s personale skal altid følges.

 

§12. Afmelding af reservation:

Er et medlem forhindret i at benytte en holdreservation, skal der meldes afbud senest 3 timer (midnat ved morgenhold) før starttidspunktet ellers pålægges et gebyr på 25 kr.

 

§13. For sent fremmøde:

Kommer et medlem for sent og timen er påbegyndt, pålægges et gebyr på 25 kr. Med mindre der er givet skriftlig besked om forsinkelsen. Instruktøren har ret til, at udelukke elever der møder for sent fra timen, hvis det skønnes at eleven ikke vil blive varmet forsvarligt op og dermed risikere skader.

 

§14. Udelukkelse af medlem:

Pole Fitness Vejle kan opsige enhver aftale om medlemskab uden yderligere varsel. I tilfælde af Pole Fitness Vejle’s opsigelse vil samtlige uudnyttede forudbetalinger blive tilbagebetalt.

 

§15. Varsel af ændringer:

Pole Fitness Vejle kan ændre medlems betingelserne med et varsel på minimum 1 måned. Ændringer varsles i studiet og på hjemmesiden. Dog har Pole Fitness Vejle ret til at foretage sædvanlige ændringer i ordensreglement, holdaktiviteter, lokaler, udstyr og åbningstider uden varsel.

 

§16. Kontakt:

Pole Fitness Vejle@hotmail.dk

Info@PoleFitnessVejle.dk

Lia: 40 75 33 49​

bottom of page